Velkommen

til

Hvepsene Supports

Fan side

Nyheder



GRATIS! BUSTUR FREDERIKSSUND-BRØNSHØJ

Opdateret 10. oktober 2021

Mere information under Busture

Generalforsamling 2021

Opdateret 31.maj 2021

Hermed indkaldes til supporternes generalforsamling

Generalforsamling 2021
HVEPSENE – Brønshøj Boldklub Support
tirsdag d. 15. juni 2021 kl. 18.00
Afholdes i Brønshøj Boldklub, Ruten 2, 2700 Brønshøj

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Regnskab og budget.

4. Fastsættelse af kontingent.

5. Indkomne forslag, herunder ændringer i vedtægter.

6. Valg af bestyrelse.

7. Eventuelt.


Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen, og vedtægtsændringer kan kun vedtages, såfremt 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor.

Forslag sendes pr. mail til formand@hvepsene-support.dk, eller til Brønshøj Boldklub, Ruten 2, 2700 Brønshøj, Att.: ”HVEPSENE – Brønshøj Boldklub Support”


På valg er følgende:

Steen Jørgensen (formand) - modtager genvalg

Niels Bjørn Hansen (bestyrelsesmedlem) - modtager genvalg

Jan Christensen (bestyrelsesmedlem) - modtager genvalg

Jens Kristian Jensen (1. suppleant) - modtager genvalg

Henrik Haslund (2. suppleant) - modtager genvalg

Hanne-Dorte Jensen (revisor) - modtager genvalg


Spisning før generalforsamlingen

Ibsens køkken serverer pølser med kartoffelsalat for kr. 60 pr. person. Betaling kontant på dagen. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag den 11. juni 2021 til Steen Jørgensen på tlf. 4023 4979 eller mail formand@hvepsene-support.dk

Vel mødt kl. 17


Bestyrelsen



Verdens fans

Opdateret 2. maj 2021

En forårshilsen til alle BB-fans fra Mexico. Hvepsefan Karsten Jespersen har sendt os følgende fotos fra sin svigerfar i Mexico City. “Det første billede er af min svigerfar og min svoger. De hedder begge to Jorge Gonzalez. Mine svigerforældre har haft fornøjelsen af at være til kamp på Tingbjerg Ground. Super Hvepse Børge er lidt svært at få sagt på spansk, men afgørelsen var klar: Danmarks bedste! Derudover var min svigerfar var specielt imponeret over “de smarte danske kufferter” med 6 fadøl i. Sådan noget har de ikke på Azteca Stadion! Efter hver kamp får vi os tit en online-snak om “las famosas avispas” (de berømte hvepse) som BB så kærligt omtales.”

Mexico 1

Det andet billede er fra frisørsalonen “La Nueva Roma” i Mexico City, hvor indehaveren Raul Barranco er fotograferet med en BB-vimpel, der pryder salonens vægge. Raul er desuden stor fan af klubben Pumas i Mexico City. Det er en rar fornemmelse, at side i en frisørstol i Mexico City og se Brønshøj-vimplen samtidigt. Det kan i øvrigt anbefales BB-fans at besøge Rauls salon, hvis man nu er i byen, og har brug for en klipning. Arriba Brønshøj!

Mexico 1

Generalforsamling 2020

Opdateret 17.juli 2020

Generalforsamlingen 17. april 2020 blev aflyst/udsat på grund af Coronavirus (Covid-19). Hermed indkaldes til ny generalforsamling med samme dagsorden.

Generalforsamling 2020
HVEPSENE – Brønshøj Boldklub Support
‪fredag d. 14. august 2020 kl. 18.00‬
Afholdes i Brønshøj Boldklub, Ruten 2, 2700 Brønshøj

Bestyrelsen




UDSÆTTELSE AF GENERALFORSAMLING

Opdateret 30. marts 2020

På grund af situationen med risiko for smitte med Coronavirus (COVID-19), udsætter bestyrelsen den kommende generalforsamling fredag d. 17. april 2020.

Der vil på et senere tidspunkt blive indkaldt til ny generalforsamling med samme dagsorden.

Indtil det er muligt at afholde generalforsamling, vil den nuværende bestyrelse på grund af denne force majeure situation fortsætte med at varetage bestyrelsesarbejdet i HVEPSENE – Brønshøj Boldklub Support.

Steen Jørgensen
Formand
HVEPSENE - Brønshøj Boldklub Support




Halv pris på vores lækre vævede BBlogoer

Opdateret 30. januar 2020
Se mere under Merchandise



Busture

Opdateret 04. oktober 2019

Busture efterår 2019

Vi planlægger at gennemføre 3 busture her i efteråret, så sæt allerede nu kryds i kalenderen:

4/8 Holbæk (Afviklet)

22/9 Slagelse (Afviklet)

19/10 Hillerød (Afviklet)

Nyt flag!

Opdateret 20. juni 2016

Robust kvalitet. Måler 64*100 cm med løbegang i siden. Leveres uden pind.

Medl.pris 150 kr.

Normalpris 200 kr.

Bestilles via Merchandise Her.

DANMARKS BEDSTE ER HVEPS

Opdateret 3. marts 2016

Der skal fra supporterne lyde et kæmpe stort tillykke til vores supporter Nicklas Strunck Jakobsen, der på kalenderens sidste vinterdag d. 29. februar 2016 modtog DBU's U17 Talentpris for 2015. Nicklas, der til dagligt spiller for FC Nordsjælland i Farum, har været supporter siden 2010. Han er vellidt blandt supporterne og en populær deltager, når supporterne arrangerer busture. Han var med i studiet under indspilningen af slagsangene i ARK Studio for 2 år siden og har været flittig gæst på Tingbjerg Ground, når træning og kampe har muliggjort det. Hvepseblodet i årerne stammer muligvis fra mor Marianne, der i ungdomsårene slog sine folder i netop Brønshøj Boldklub og sidenhen dameholdet i Stenløse. At æblet ikke falder langt fra stammen, vidner far Kenn Jakobsens bedrifter om, da han bag sig har en fin karriere i blandt andet Vanløse IF, hvor han et år blev årets seniorspiller.

Endnu en gang TILLYKKE Nicklas. Vi håber, at du fortsat kigger forbi BB, når dine mange kampe for FC Nordsjælland og landsholdet tillader det.


På billederne ses Nicklas sammen med U17 landstræner Jan Michaelsen ved prisoverrækkelsen hos DBU i Brøndby, til BB-træningskamp i Parken mod FCK, til udekamp samt på plads i ARK Studio. Bag billederne står Marianne Jakobsen, Susanne Brygger samt TV-Bella.

FLYVENDE HVEPSEN VERNER ER LANDET!

Opdateret 20. oktober 2015

Vores maskot Hvepsen Verner rundede i foråret 10 år. De mange år med rigtig mange optrædener ved hjemmekampene prægede dragten i en sådan grad, at yderligere reparationer ikke længere var muligt. I supporterbestyrelsen satte vi os derfor for at fremskaffe en frisk version af Hvepsen Verner. Dette arbejde skulle vise sig ikke at blive helt nemt. Til sidst lykkedes det dog med hjælp fra en lidt uventet, men egentlig helt oplagt kant. Mere om dette senere.

Hvepsen Verner har virkelig været en kvalitetsmaskot, så i første omgang prøvede vi, desværre uden held, at opspore Verners hjemstavn i San Diego på den amerikanske vestkyst, hvor Verner oprindeligt kom fra tilbage i 2005. Næste step bragte en dansk leverandør på banen. Efter et langt forløb med gennemfotografering af Verner og megen mailkorrespondance, blev der pludselig helt stille fra leverandørens side. Ingen svar på vores mails og komplet tavshed på telefonen. Ud på internettet igen, der atter blev gennemtrevlet. Kinesiske hjemmesider lovede guld og grønne skove til meget lave priser. En nærmere undersøgelse af anmeldelser fra overvejende utilfredse kunder gjorde, at vi fravalgte den kinesiske forbindelse. Der var skrækeksempler på varer, der blev leveret i ringe kvalitet og i forkerte farver. Tænk hvis Hvepsen Verner kom hjem fra østen med grønne og hvide striber og måske lignede en ugle! Det ville vi ikke risikere. Tilbage til USA. Der måtte da være en kvalitetsleverandør ’over there’. Og ja, til sidst lykkedes det. Et firma i Minneapolis kunne levere varen og det endda i en opdateret version med vinger. Der var bare den hage ved det, at de kun ville levere til en adresse i USA til nogen frustration for supporterkassereren. - Øv. Hvad nu? Kender vi nogen i USA? - Ja, König, kom det fra Brønshøj legenden Patrick ’Tronaldo’ Tronborg. Og den var Brønshøjs tidligere målbomber Danni König straks med på.

- Jeg er jo en rigtig Brønshøj dreng, så det glæder mig, jeg kan hjælpe, fortæller Danni König fra Oklahoma City, hvor han netop har afsluttet en flot sæson for OKC Energy FC i USL(United Soccer League).

Hjælpen fra König satte skub i sagerne. Verner blev bestilt, betalt og leveret til Königs adresse i Oklahoma. Efter grundig modtagekontrol sendte König straks Verner videre til Danmark, hvor han efter endt toldbehandling blev udleveret til supporterkassereren.

- Jeg tog lidt billeder efter aftale med Thomas Brygger, og jeg prøvede også lige dragten for at se, om den var, som den skulle være. Og det var den, fortsætter Danni König, der dermed blev den første hveps i den nye dragt. - Jeg er i hvert fald rigtig glad for, at jeg kunne hjælpe Jer, slutter Danni König fra USA.

Tak til Danni König for uvurderlig hjælp med transporten fra USA til Danmark. Tak til Patrick ’Tronaldo’ Tronborg for at skabe kontakten til König. Tak til alle, der sammen med supporterne spyttede i kassen og gav et bidrag til Hvepsen Verner.

Alt inklusive står den nye dragt i rundt regnet 10.000 gode danske kroner, så lad os alle passe godt på Hvepsen Verner.

JULEFROKOSTEN FLYTTES TIL FORÅRET

Opdateret 16. oktober 2015

”Julefrokosten flyttes til foråret” – det kan man da ikke, vil flere nok mene.
Sagen er den, at næsten hele bestyrelsen er optaget til anden side, når BB spiller sidste hjemmekamp i efteråret d. 7. november, en dato der ville have været oplagt til afholdelse af julefrokosten.
Det er derfor besluttet, at 2015 bliver uden julefrokost. I stedet planlægger vi, at få Ibsens køkken til at lave lidt god mad efter den første hjemmekamp til foråret. Mere info følger om dette arrangement, når vi kommer tættere på.

7-MANDS TURNERING LØRDAG DEN 19. SEPTEMBER 2015

Opdateret 29. august 2015

Hvepsesupporterne deltager i en 7-mands fodboldturnering på Tingbjerg Ground lørdag den 19. september 2015 fra kl. 11:00 – 13:00. Der er 4 hold i alt: Supporterne, Lord Nelson, Cafe Bergs og Nørre Pub. Der indledes med 2 semifinaler og afsluttes med den ultimative finale. Under kampene serveres kølige dåseøl til 8 kr. - så øl medbringes ikke på anlægget.
Efter kampene, et bad og nogle øl går vi i Restauranten kl. 13:00 og indtager en fantastisk buffet fra Ibsens køkken. Efter Buffeten går vi på stadion og overværer dagens kamp mellem Brønshøj - AB Tårnby med kampstart kl. 15:00. Både spillere og tilskuere kan deltage og prisen er 150 kr. pr. person inkl. buffet og gratis adgang til stadion.

I skrivende stund er supporternes trup ved at tage form. I hvert fald 2 målmænd er klar, og selvom det måske kunne være fristende, forventer vi ikke at bruge begge samtidig! Vi har brug for en række markspillere, så er du interesseret i at deltage enten som spiller eller kløgtig tilskuer på sidelinjen, eller har du spørgsmål, så ret straks henvendelse til formand Steen her eller på tlf. 40234979.

Det kan kun blive festligt…

BUSTUR TIL HOLBÆK SØNDAG D. 9. AUGUST 2015

Opdateret 16. juli 2015

Brønshøj indleder efteråret i Holbæk, hvortil supporterne naturligvis arrangerer bustur. Gutterne har brug for maximal støtte fra supporterkoret, så tag med!
Turen til Holbæk bliver den eneste bustur i efteråret, da de øvrige udekampe spilles inden for en radius af 20 km fra Tingbjerg Ground. Eneste mulighed for yderligere busture må være, hvis det skulle lykkes at komme forbi HIK i pokalturneringen. Det ser vi på til den tid. Læs mere om Holbækturen her.

OPERATION ANPART

Opdateret 23. juni 2015

Så er supporternes 2-ugers indsamling Operation Anpart afsluttet. Og det med et flot resultat. Det blev til et smukt 5-cifret beløb på kr. 10.800, som vi i dag har købt anparter for. Beløbene kom fra nær og fjern og lå i størrelsesordenen fra 20 kr. og helt op i 1000 kroners klassen. Også supporternes buskasse stod åben og bidrog i slutfasen med et pænt beløb. Virkelig imponerende opbakning fra hvepsefolket. En stor tak skal lyde til alle bidragydere.


Samlet set har supporterne i forbindelse med kapitaludvidelsen købt anparter for kr. 36.000, da der allerede inden Operation Anpart var sendt over 25.000 kr. afsted til Tingbjerg Ground.


Det er stadig muligt at deltage i kapitaludvidelsen og købe anparter direkte hos Brønshøj Boldklub. Læs mere her.

KAPITALUDVIDELSE

Opdateret 16. juni 2015

Brønshøj Boldklub skal stille med en slagkraftig trup til de kommende kampe i 2. division og har i den forbindelse igangsat en kapitaludvidelse, hvor der kan købes tegningsretter for kr. 600 pr. styk. Læs mere om kapitaludvidelsen her:

Da 600 kr. kan være i overkanten for mange, har supporterne, ud fra devisen "mange bække små", mandag d. 8. juni 2015 startet en hurtig 2-ugers indsamling ”Operation Anpart”, hvor alle beløb er velkomne: Kr. 5, 10, 20, 50, 100 eller mere. Sidste frist for indbetaling er mandag aften d. 22. juni 2015. Tirsdag morgen d. 23. juni 2015 gør vi status og køber anparter for hele det indsamlede beløb. Supporterne runder op, så beløbet er delbart med 600. Betaling kan ske hurtigt og kvikt ved overførsel via MobilePay direkte til Thomas Brygger på tlf. 50509789.

Bankoverførsel til supporternes konto er også en mulighed: Reg.nr. 5022, kontonr. 0001235000.

I alle tilfælde anbefales det at skrive ”Anpart” i tekstfeltet, så vi ved, hvad betalingen vedrører. Midtvejs i ”Operation Anpart” var der mandag aften d. 15. juni 2015 indsamlet kr. 4850.

Vi opfordrer alle supportere til at støtte op om kapitaludvidelsen.

Sæsonens sidste kamp

Opdateret 10. juni 2015

Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke har været den bedste sæson for Brønshøj, hvor det kun blev til tre sejre, og dette har selvfølgelig haft en vis indflydelse på antallet af tilmeldte til busturene, især dem til Jylland.

Her har vi ofte måtte hive både plan B og C op af skuffen, men gang på gang er supporterne kommet afsted, enten i privatbiler eller i en mindre bus, ofte med Claus Stockmann, som chauffør.

Busturen til Vejle var heller ikke nogen undtagelse. På trods af en prisreduktion var der kun 15 tilmeldte, men takket være 1.000 kr. fra spillerne, 1.000 kr. fra Vapers, 250 kr. fra Henrik Haslund samt 2.500 kr. fra Mikael Berggreen, der ejer Berggreen VVS, lykkedes det for Danmarks bedste supportere at komme til Vejle.

Kl. 11.45 var der mødetid nede i klubhuset, og en halv time senere trillede bussen afsted mod Vejle. Efter det obligatoriske stop ved afkørsel 39 i Slagelse, var det så tid til ciffertips, et af de faste indslag på busturene, hvor hver supporter kunne komme med et eller flere gæt på kampens resultat.

Ud over de 1.000 kr., havde Vapers også doneret to trøjer, hhv. Jacob Berthelsens og Jesper Fleckners, begge tidligere anførere for Brønshøj. Disse trøjer havde passagerne i bussen mulighed for at byde på, og i alt indbragte de 1.500 kr., som skal bruges til at finansiere en del af den nye Verner-dragt.

Efter ca. 3 timers kørsel ankom bussen til Vejle Stadion og med de udleverede Divisionskort entrerede hvepsene stadionet. Her blev vi sat i det ene hjørne, hvorefter tromme og banner blev sat op, og så var vi ellers klar til at se Brønshøj tage alle tre point.

Sebastian Lassen var da også tæt på at give os en fantastisk start, men en vis Kristian Fæste (Vejles målmand) kom i vejen, og vi kom da også frem til flere gode muligheder i 1. halvleg, men ind ville bolden ikke. I stedet for kunne Vejle tage alle 3 point takket være 2 mål i 2. halvleg.

På trods af, at vi kun var 15 hvepse på stadion, så havde vi ingen problemer med at overdøve de andre 1.701 tilskuere på stadionet. Igen et eksempel på, at Brønshøj har Danmarks bedste, smukkeste og mest larmende kor.


På turen hjem skulle vi så finde ud af hvem, der havde vundet i ciffertips-konkurrencen, og selvom, der normalt kigges lidt ondt på dem, der spår en sejr til modstanderen, så kunne de nok ikke klandres for at tro på en Vejle-sejr, sådan som sæsonen var forløbet, og vinderen blev Susanne Muurbech Brygger, der som den eneste blandt de 15 supportere havde gættet på en 2-0 sejr til hjemmeholdet, så hun løb med hele puljen.

Ved en 21-tiden var vi tilbage i vante opgivelser, da bussen trillede ind på parkeringspladsen ved Tingbjerg Ground. Her stod den på spisning med spillerne, der ankom lidt senere, hvoraf menuen bestod af lækkert kød, fløde kartofler, stegte kartofler samt lidt grøn, alt sammen tilberedt af Majken Ibsen.

Men maden var ikke det eneste, som folk havde set frem til, da der jo også var Champions League-finale, og ret hurtigt stod det klar, hvem der holdt med Juventus, og hvem der holdt med FC Barcelona, og som vi ved, så var det fans af sidstnævnte, der kunne juble højst, da kampen blev fløjtet af.

Efter Champions League-finalen skulle årets spiller kåres af spillerne og staben omkring førsteholdet, og helt fortjent faldt valget på Mikkel Nøhr. En titel Mikkel Nøhr også blev tildelt af supporterne.

Næste sæson hedder det så 2. division, hvor der er store chancer for en masse lokalopgør, hvor vi håber på en masse sprøde hvepsestemmer, der kan synge holdet tilbage i 1. division, men inden da, så ønsker vi alle supportere, spillere, trænere og mange flere en RIGTIG GOD SOMMERFERIE!!! FORZA BB!!!

Nyt merchandise i Hvepsebutikken!

Brønshøj Backpack Brønshøj Forza T-shirt Brønshøj Super T-shirt

Lækker pose rygsæk med BB logo. Kun kr. 90 for medlemmer / kr. 100 for øvrige. Bestillingsnr. 3.

Lækre t-shirts til en fornuftig pris. Kun kr. 125 for medlemmer / kr. 150 for øvrige. Bestillingsnr. 6 og 7.

Bestilles via Merchandise Her.

Flot sejr i Skive!

Brønshøj Backpack

Fankultur når det er bedst! Hvepse og Skibonitter i skøn forening efter Brønshøjs flotte 2-0 sejr på Skive Stadion søndag d. 12. oktober 2014. Skibonitter er gjort af samme fan-DNA som Hvepsene: Lad os da have en fest, når vi dyrker vores passion! Tak til de rare Skivefolk for god behandling, varm velkomst, varm afsked og de oprigtige ønsker om en god tur hjem. Og tak til Skives Jan Sand for billedet.

SÅ ER VI IGANG!

Hvepse-sang

Du kan hygge dig med Vernes plade debut med de 5 største hits fra Tingbjerg Ground, der er blevet til i samarbejde med Ark Studio og 2700-Netavisen. Tusind tak til Kristian og Flemming for at ville bruge tid på os og for jeres helt igennem fantastiske tålmodighed med den glade flok!!!

Klik herunder for at høre De 5 STØRSTE fra Tingbjerg Ground:

Født i Brønshøj Boldklub

Når jeg ser dig Brønshøj

Hvem er det vi elsker

Vi er på vej!

Super Brønshøj!!

INDMELDELSE

HVEPSENE - Brønshøj Boldklub Support blev stiftet d. 13.2.1997. Vi har til formål at støtte Brønshøj Boldklubs 1. hold og sprede humør og glæde under kampene. Vi arrangerer busture til udekampe over hele landet, så vores hold kan få den nødvendige støtte. Vi arbejder på at få lavet halstørklæder, kasketter osv. med Brønshøj Boldklubs logo og søger gennem sponsoraftaler at opnå diverse rabatter for vore medlemmer.

Medlemskab

af HVEPSENE - Brønshøj Boldklub Support koster 200 kr. om året for voksne og 60 kr. om året hvis du ikke er fyldt 18.
Det eneste der kræves er, at du sender os en mail med navn og adresse Klik her, og indbetaler kontingentet for perioden på vores konto i Arbejdernes Landsbank - se nedenfor. Så får du automatisk tilsendt dit personlige medlemskort, når indbetalingen er registreret. Vi glæder os til at se DIG som medlem!
Regnr.: 5331
Kontonr.: 0252547

Det er også muligt at betale direkte til Thomas på tlf. 50509789 via MobilePay.

For den ringe sum får du

ud over det festlige samvær med andre Brønshøjfans, følgende:

  • Medlemskort

  • Nyhedsbreve

  • Rabatordning til hjemmekampe

  • Billige busture til udekampe

  • Fester og andre sjove arrangementer

  • 15 % rabat hos Sports Store på alle ikke nedsatte varer

  • Rabat ved køb af vores merchandise.
  • Læs mere her

Klub500

Hvis du vil støtte divisionsholdet direkte med en økonomisk saltvandsindsprøjtning, er Klub500 lige noget for dig! I stedet for 200 kr. i medlemskontingent betaler Klub500-medlemmerne 550 kr. årligt, hvor 350 kr. overføres til Klub500-kontoen – en konto hvis midler går ubeskåret til divisionsholdet.

Blandt Klub500-medlemmerne trækker vi lod om 5 sæsonkort til hjemmekampene på Tingbjerg Ground.

Hvepsene

Brønshøj Boldklub Support

Ruten 2

2700 Brønshøj

info@hvepsene-support.dk

Bestyrelsen

Bestyrelsen består efter generalforsamlingen d. 15. juni 2021 af følgende:

Steen Jørgensen

Steen Jørgensen

Formand: email

Thomas Brygger

Næstformand / kasserer: email

Niels Bjørn Hansen

Best.medlem

Jan Christensen

Best.medlem

Ole Christiansen

Best.medlem

Charlotte Jørgensen

Best.medlem

Revisor

Hanne-Dorte Jensen

Revisor

Suppleanter

Jens Kristian Jensen

1. suppleant

Henrik Haslund

2. suppleant

Christian Haslund

Revisorsuppleant

Og lidt fra historiebøgerne.


Formænd siden stiftelsen:




Steen Jørgensen | 2014-
Sune Lillie | 2005-2014
Tonny Andreasen | 1997-2005
Steen Jørgensen
Sune Lillie
Tonny Andreasen

Brønshøj Boldklub

Tingbjerg Idrætspark

Ruten 2

2700 Brønshøj

bronshoj@bronshojboldklub.dk

Merchandise

Velkommen i butikken, hvor du kan købe lækre sager - og samtidig støtte BB, da overskuddet går ubeskåret til divisionsholdet!

Du kan ikke betale med Dankort, men det er alligevel let at handle, blot du følger disse to trin:


    1. Send os en mail med (klik her):
    Navn og adresse (og medlemsnr, hvis du er medlem)
    Bestillingsnr.
    Antal
    Husk også at angive størrelse ved køb af tøj samt ønsker vedr. tryk af navn og rygnr. ved køb af spillertrøje

    2. Indsæt beløb du har handlet for (+ 100 kr. i porto) på vores konto:
    Arbejdernes Landsbank
    Reg.nr.: 5331
    Kontonr.: 0252547


Det er også muligt at betale direkte til Thomas på tlf. 50509789 via MobilePay.

Hvis du vil spare portoen, kan der aftales tid og sted for afhentning fx i forbindelse med kamp. Dette aftales pr. mail i forbindelse med bestillingen.

Leveringstider:
Ordrer indeholdende trøjer: 1-2 uger
Ordrer uden trøjer: 1 uge

Bemærk!! At vores motiver og produkter er omfattet af lov om ophavsret, og at det derfor selvfølgelig ikke er tilladt at kopiere dem.



Verners personlige kaffekrus
Verners personlige kaffekrus

Vis flaget i kaffestuen på jobbet og alle andre steder, hvor man kan nyde en dejlig kop kaffe!

Bestillingsnr. 1

Medl.pris 60 kr. Normalpris 70 kr.
Klistermærke med Verner til bilen
Klistermærke med Verner til bilen

Gør venligt dine medtrafikanter opmærksom på, at her kører en ægte sort/gul. Klistrer ubønhørligt og holder i al slags vejr!
(h:17 cm, b: 20 cm)

Bestillingsnr. 2

Medl.pris 25 kr. Normalpris 30 kr.
Spillertrøje
Spillertrøje

Intet mindre end Danmarks smukkeste fodboldtrøje! Inklusiv tryk af klublogo på brystet samt navn og nummer på ryggen. Størrelse: S/M/L/XL/XXL
Børn: 6år/116cm - 8år/128cm - 10år/140cm - 12år/152cm - 14år/164cm

Bestillingsnr. 4

Medl.pris 400 kr. Normalpris 500 kr.
Postkort med billede af TIFO´en
Postkort med billede af TIFO´en

til kampen mod AGF på Tingbjerg Ground i efteråret 2010 (1-0 til BB)

Bestillingsnr. 11

Medl.pris 5 kr. Normalpris 7 kr.
Klistermærker med supporternes logo
Klistermærker med supporternes logo

A4-ark med 10 stk.

Bestillingsnr. 12

Medl.pris 30 kr. Normalpris 35 kr.
Klassisk stribet BB-hue og BB-halstørklæde
Klassisk stribet BB-hue og BB-halstørklæde

fra dengang far var dreng og stod og frøs med rød næse til BB´s kampe i den bedste række!

Bestillingsnr. 13

Hue
Medl.pris 90 kr.
Normalpris 100 kr.
Halstørklæde
Medl.pris 90 kr.
Normalpris 100 kr.
Hue og halstør-
klæde
Medl.pris 150 kr.
Normalpris 180 kr.
Lækre vævede BBlogoer
Lækre vævede BBlogoer

I topkvalitet lige til at stryge på din yndlingstrøje, underbukserne og alle andre steder

Bestillingsnr. 14



7,5 cm
Før: Medl.pris 30 kr. - Nu: 15 kr.
Før: Normalpris 40 kr. - Nu: 20 kr.
6,5 cm
Før: Medl.pris 20 kr. - Nu: 10 kr.
Før: Normalpris 30 kr. - Nu: 15 kr.
Nyt flag
Flag

Robust kvalitet. Måler 64*100 cm med løbegang i siden. Leveres uden pind.

Bestillingsnr. 15


Medl.pris 150 kr. Normalpris 200 kr.

Årets Supporter / Spiller




HVEPSENE-BB Support

Årets Supporter 2020

Årets Supporter kåres efter hvert kalenderår af bestyrelsen. Der lægges stor vægt på at kåre et medlem, der repræsenterer Brønshøj Boldklub og HVEPSENE - Brønshøj Boldklub Support på værdig vis - et medlem, der aktivt og positivt støtter Brønshøj Boldklubs 1. hold og spreder humør og glæde under kampene.
Navnet på Årets Supporter kommer i glas og ramme, der hænges op i BB´s klubhus. Undtagelsesvis er der enkelte gange kåret to supportere, hvor den ene ikke kan nævnes eller fremhæves uden den anden.

Følgende har haft den store ære at blive kåret:

2019 - Kim Lykkegaard
2018 - Oliver Hansen
2017 - Sune Lillie
2016 - Henrik Haslund
2015 - Jens & Hanne Jensen
2014 - Christian Haslund
2013 - Henrik Jørgensen
2012 - Palle Silberg
2011 - Anja Malmgaard
2010 - Jannich Steinke
2009 - Steen & Charlotte Jørgensen
2008 - Kim Jensen
2007 - Charlotte Brygger
2006 - Egon & Ulla Faber-Pedersen
2005 - Jonathan Clivaz Nielsen
2004 - Claus Stockmann
2003 - Tom Andersen
2002 - Flemming Nielsen & Rosalie Larsen
2001 - Jonathan Clivaz Nielsen
2000 - Jonathan Clivaz Nielsen
1999 - Bjarne Nielsen
1998 - Poul Chr. Stokholt

Jonas Hemmingshøj

Årets Spiller 2020/21

Årets spiller kåres for hvert turneringsår af vores medlemmer, der stemmer efter kampen. Spilleren med flest stemmer får 10 point, spilleren med næstflest stemmer får 9 point etc. Således gøres resultatet uafhængigt af, hvor mange supportere der er til stede og kan stemme efter kampen.
Navnet på Årets Spiller kommer i glas og ramme, der hænges op i BB´s klubhus.

Følgende har haft den store ære at blive kåret:

2019/20 - Jeffrey Ofori
2018/19 - Kasper Vilfort
2017/18 - Philip Rejnhold
2016/17 - Patrick Naundrup
2015/16 - Lars Emil Juel Andersen
2014/15 - Mikkel Nøhr Christensen
2013/14 - Jesper Christjansen
2012/13 - Kim Drejs
2011/12 - Kim Drejs
2010/11 - Lasse Fosgaard
2009/10 - Nicklas Granzow
2008/09 - Anders "Diego" Steffensen
2007/08 - Morten Olesen
2006/07 - Morten Olesen
2005/06 - Morten Olesen
2004/05 - Anders "Diego" Steffensen
2003/04 - Kaspar Pilmark
2002/03 - Morten Stær
2001/02 - Morten Olesen
2000/01 - Brian Kaus
1999/00 - Carsten Schrøder
1998/99 - Claes de Flon
1997/98 - Brian Kaus

Kampens Spiller


Stem på kampens spiller ved alle BB kampe.
Send en SMS med kamp bb ## til 1919 (## er spillerens nummer)



Forår 2021

05.06.2021

Næstved - Brønshøj ⚽ Kasper Vilfort

29.05.2021

Brønshøj - Nykøbing FC ⚽ Bayan Fenwick

24.05.2021

Skovshoved - Brønshøj ⚽ Kenneth Thinter

15.05.2021

Brønshøj - FC Roskilde ⚽ Kenneth Thinter

08.05.2021

Brønshøj - Avarta ⚽ Kenneth Thinter

02.05.2021

AB - Brønshøj ⚽ Anas Guendouri

24.04.2021

Brønshøj - Roskilde KFUM ⚽ Oskar "Bongo" Møller

18.04.2021

Slagelse - Brønshøj ⚽ Jonas Hemmingshøj

10.04.2021

Brønshøj - HIK ⚽ Nicolai Clausen

03.04.2021

Hillerød - Brønshøj ⚽ Oskar "Bongo" Møller

27.03.2021

Brønshøj - AB Tårnby ⚽ Yasin Dogan

20.03.2021

FA 2000 - Brønshøj ⚽ Jonas Hemmingshøj

13.03.2021

Vanløse - Brønshøj ⚽ Oskar "Bongo" Møller

Efterår 2021

16.10.2021

Brønshøj - Avarta ⚽ Tobias Dumanski

09.10.2021

Allerød - Brønshøj ⚽ Tim Lund

02.10.2021

Brønshøj - Ishøj ⚽ Oskar Tranberg

25.09.2021

B1903 - Brønshøj ⚽ Tobias Dumanski

18.09.2021

Brønshøj - Union ⚽ Rasmus Suhr

11.09.2021

Solrød FC - Brønshøj ⚽ Ahmed Alswafi

04.09.2021

Brønshøj - Herstedøster IC ⚽ Jeppe Orbe

28.08.2021

Greve - Brønshøj ⚽ Kasper Vilfort

21.08.2021

Brønshøj - Frederikssund ⚽ Rasmus Suhr

16.08.2021

Avarta - Brønshøj ⚽ Nicolai Clausen

07.08.2021

Brønshøj - Allerød ⚽ Oskar Tranberg

04.08.2021

Fremad Valby - Brønshøj ⚽ Oskar Tranberg

Busture

Opdateret 10. oktober 2021

Busture i efteråret

Gratis! Bustur Frederikssund-Brønshøj

En gavmild supporter, der ønsker at være anonym, inviterer i samarbejde med Hvepsene Support alle på GRATIS bustur lørdag d. 23. oktober 2021, når turen går til Frederikssund!
Tilmelding skal ske til Thomas Brygger på tlf. 50 50 97 89 eller på facebook

under begivenheden.

På turen, der køres i komfortabel dobbeltdækkerbus med toilet, vil der være salg af øl og sodavand til yderst fornuftige priser.

Mødetid: Lørdag d. 23. oktober 2021 kl. 11:00 – bussen kører kl. 11:30 Mødested: Brønshøj Boldklub, Ruten 2

Billet til kampen er ikke inkluderet, men Frederikssund oplyser, at der er gratis adgang til stadion.

Forbehold for trykfejl og ændringer

Arkiv

created by: Kim Christoffersen