|
ARKIVET - EFTERÅR 2013
17-11-2013:
FANTASTISK SLENTRETUR MED
SKØNSANG GENNEM VORES
MOSE!
Den tradionsrige slentretur fra
Tingbjerg Ground til Gladsaxe Stadion
gennem VORES MOSE foregik i
strålende sol med deltagelse af
omkring 150 syngende Hvepse! Og sang
var der gennem hele kampen, hvor
gutterne absolut ikke manglede
opbakning!
Efter 8 minutter havde vi haft tre
kæmpe chancer, hvor bolden ikke
kom ind, og allerede her burde kampen
være lukket og slukket. Men AB
havde også deres muligheder, og
som kampen skred frem, lignede det en
omgang 0-0 efter hård fight fra
begge mandskaber. Det lavede Eeeeemil
om på i det 83. minut med et
drøn af et langskud, som du kan
nyde i vores Facebookgruppe
(flot fanget på film af Christian
Haslund).
Glæde varede dog kort, for under
et minut efter havde Marc Nygaard bragt
balance i regnskabet med sin scoring
til 1-1, der blev kampens resultat.
Dén kamp burde vi have vundet,
men hjemmeholdet skal også roses
for ikke at give op - det var et brag
af en kamp med to hårdt
kæmpende mandskaber og et
fantastisk syngende sort/gult kor
på lægterne. Flot
kæmpet gutter og flot sunget af
divisionens smukkeste kor!!!
Nu gælder det HB køge
hjemme på lørdag, og
bagefter skal supporterne holde en
velfortjent julefrokost (nu har du vel
husket at tilmelde dig?!).
KOM SÅ BRØNSHØJ!!!
12-11-2013:
NU GÆLDER DET - SLAGET OM
MOSEN!!!
Det er NU det gælder
slaget om mosen!! Der er en hel
vinterpauses håneret på
spil og endnu et nyk opad i tabellen
væk fra bunden og
AB.
Inden
kampen mod AB er der åbent
på Tingbjerg Ground fra kl.
12.30, så vi kan gå gennem
mosen i samlet trop til Gladsaxe og
synge gutterne frem til
sejr!
I Hvepsebaren sælges billige
fadøl (20 kr) og vand (10 kr) og
spillertrøjer (100 kr)
Sidst var vi 150, og det var et
fantastisk syn at se så mange
glade Hvepse slentre gennem mosen til
bold hos ABerne!
Mød op med fantastisk
humør og vær med i den
sort/gule kolonne!!!!!!!!!!
Alle mand til Tingbjerg Ground og
så i samlet trop til
Gladsaxe!!
KOM SÅ
BRØNSHØJ!!!!!
27-10-2013:
WOOOOOOOW!!!! VI BØJER
OS I STØVET FOR JER,
GUTTER!!!
Det var noget af et comeback, som
gutterne præsterede i
lørdagens kamp mod Fredericia.
Kampen startede fint med hårdt
pres og fine chancer - blandt andet to
hovedstød lige på
målmanden fra fri position i det
lille felt og Emils brag af et skud
på overliggeren - men ind kom
bolden ikke. Og mod halvlegens slutning
kom gæsterne bedre med og fik
presset spillet op på vores
banehalvdel men heldigvis uden at
score.
Efter pausen kom gæsterne bedst
ud fra omklædningsrummet, og da
der var spillet 10 minutter, nedlagde
Berthelsen en fri mand i feltet,
så resultatet var rødt
kort og straffe, som Kanstrup scorede
sikkert på til 0-1.
Det lignede en gentagelse af de seneste
hjemmekampe, som vi har tabt på
trods af smukt spil og store
scoringschancer, men gutterne ville det
anderledes! De fortsatte med at
kæmpe, og ærligt talt var
det ikke til at se, Fredericia var en
mand i overtal. I det 68. minut gik det
stærkt på højre
fløj: bolden blev serveret
hårdt ind i det lille felt, hvor
Jelle HAMREDE bolden op i nettaget til
1-1. Løser har leveret det
fantastiske pletskud af scoringen, som
kan nydes herover!!
Udligningen gav yderligere
brændstof, og i overtiden blev
Wupti (?) løbet ned bagfra i
feltet, da han var på vej
igennem. Klart straffe, som Henningsen
sikkert sendte i nettet til 1-2!
Fantastisk indsats af gutterne, der
sloges hele vejen igennem! Tak, tak,
tak!!!
På tribunen var løjerne
præget af en besynderlig
sløj stemning, men som kampen
skred frem kom vi da også igang,
så gutterne kunne få
høj musik og brølekor til
arbejdet på banen!
Næste kamp er på udebane
i Hobro, og der er som sædvanlig
bustur!
Læs mere her og tag med til det
Jydske, når vores Hvepse igen skal
tage favoritterne med bukserne nede.... KOM
SÅ BRØNSHØJ!!!!
24-10-2013:
ER DU FØDT I HVEPSENE
TEGN?
(1. jan -31. dec.)
Så kan du trygt
gå efterårets kampe i
møde med den nyeste lune
kreation fra Hvepsen Verners
Modelaboratorium!
Da Verner jo er beskedenheden selv, har
han iført sig solbriller og
placeret sig selv meget diskret helt
ude i siden, så han ikke tager
fokus fra det smukke stjernetegn, der
netop nu kan nydes på
nattehimlen!
Motivet fås på
sort hættetrøje og sort
sweatshirt (begge meget velegnede
på efterårstribunerne) og
sort t-shirt (der vel egentlig er bedst
til sommerkampene men indtil da kan
bruges som nattrøje).
Alt er produceret i 100 % bomuld og
fås i varierende
størrelser, så der
selvfølgelig også er en,
der passer DIG!
21-10-2013:
SUPER INDSATS I
VEJLE!!
Endnu en super
flot præstation af gutterne og
endnu engang point på udebane! De
seneste fem udekampe har givet tre
sejre og to uafgjorte, og i Vejle er
det blevet til en sejr og en uafgjort -
begge gange har vi holdt nullet. I
Vejle kunne gutterne endnu engang nyde
flot opbakning fra de mange
bustursmedrejsende Hvepse, og gutternes
indstilling er intet mindre end
inspirerende. De gange Vejle kom gennem
vores bageste kæde, stod
Dannevang som et plankeværk og
snuppede ALT!
Nu gælder det Fredericia
lørdag på Tingbjerg
Ground. Fredericia pulveriserede
Hvidovre med 4-1 (tak for det), men i
weekenden kommer der andre boller
på suppen.... STORE
HVEPSEBOLLER!
ALLE MAND TIL TINGBJERG GROUND!!
13-10-2013:
FANTASTISKE
BRØNSHØJ!!
Hvis vi en stund ser bort fra
resultatet og dommerens
præstation (eller mangel på
samme!) i helt afgørende
situationer, var det en kamp, der havde
det hele. På banen var der to
hold, der begge satsede frem ad banen
og var villige til at arbejde og
kæmpe for at vinde. Og udenfor
banen var der fest, farver og masser af
lyd fra de to holds supporter.
Sådan skulle det være hver
gang - kan vi ikke bytte Vejle på
søndag ud med Lyngby?!
Gutterne leverede en
pragtpræstation, der ikke kan
sættes en eneste finger på.
Alle mand sloges så gnisterne
føg, og den fornemme fight var
krydret med fantastisk spil og store
chancer. Selv om alle tre point kom med
bussen til Lyngby, er der ingen grund
til at hænge med hovederne, for
gutterne leverede varen og gik til
stålet, præcis som vi
på tribunen elsker! Derfor var
der som sædvanlig tænding
og skønsang med smæld
på til gutternes flotte opvisning
inde på banen! At dommeren
så valgte at overse det mest
oplagte straffe nogensinde, da Lyngbys
målmand kom helt galt ud af
målet og busede direkte ind i
Henningsen, der var helt fri, kan
vi desværre ikke gøre
noget ved..... ak...
På søndag gælder det
Vejle på udebane, og Vejle
må siges at komme med selvtillid
efter 4-0 sejren i Hvidovre. Det skal
nu ikke forhindre os i at sætte
næsen op efter en gentagelse af
seneste Vejleturs flotte resultat. Der
er selvfølgelig bustur, og DU
skal med!!
Se mere her...
KOM SÅ BRØNSHØJ!!!
07-10-2013:
GUTTERNE FIGHTEDE SIG TIL POINT I
HERFØLGE
Gutterne lagde
fantastisk ud, og allerede i det 13. minut
hamrede Casper Henningsen bolden ind bag HB
Køges chanceløse
målmand, der så ud til at blive
lidt overrasket over boldens uventede
opspring. Første halvleg var en
jævnbyrdig affære mellem to
hold med selvtillid, som begge både
kunne give og tage. I anden halvleg kom
hjemmeholdet længere frem på
banen, og hvem andre end Jeppe Kjær
(hvorfor filen scorer den mand altid mod
BB, uanset hvem han spiller for?) stod bag
udligningen til 1-1 i det 74. min.....
Hjemmeholdet var farlige mod kampens
slutning og burde ret beset have afgjort
affæren, men Danni König havde
også chancen for at sikre alle tre
point efter en friløber, hvor han
desværre sendte bolden forbi
mål. Ét point ude mod et af
divisionens tophold er absolut godkendt, og
det placerer os på en flot 9. plads
efter 11. spillerunde, hvor der skal
uddeles TV-penge.
De mange medrejsende
sort/gule supportere havde en super bustur
og fyldte godt på stadion -
både med fest og farver og med
ubønhørlig skønsang
gennem hele kampen. Sådan skal det
være!!! Og så fik vi oven i
købet studeret moderne tendenser
indenfor Hvepse hårmode - en på
alle måder udbytterig tur!
Næste opgave er Lyngby hjemme i vores
eget Hvepsebo, Tingbjerg Ground. Det bliver
tæt, og gæsterne kommer
også med selvtillid efter seneste 2-1
sejr over AB sikret på en scoring i
overtiden. Men....... for at få point
med hjem skal vores (meget velkomne!)
gæster ikke blot stå over for
Bos fantastisk hårdt kæmpende
gutter men også gennem en hel kamp
høre på divisionens smukkeste
kor - og hvilket hold udover vores eget kan
holde til det?!!
KOM SÅ BRØNSHØJ!!!
30-09-2013:
FANTASTISKE
BRØNSHØJ!! Gutterne
fortsætter med at imponere, og kampen
i Vejle var ingen undtagelse! Til
skønsang fra divisionens sjoveste og
mest vedholdende kor præsterede vores
sort/gule favoritter en opvisning i
beslutsomhed, vilje og gejst krydret med
Henningsens herlig scoring efter bare fem
minutter, som skulle vise sig at bliver
sejrsmålet!
Og når du er
færdig med at læse, kan du
skynde dig at melde dig til busturen til
næste udekamp mod HB Køge, der
spilles på søndag kl. 15.00.
Prisen er kun 150 kr for voksne medlemmer
(200 kr for ikke-medlemmer) og billet til
kampen er inkluderet! I bussen sælges
øl og vand til rene
foræringspriser - så SKYND dig
at melde dig til hos Thomas på tlf.
50509789, inden det er for sent!
28-09-2013:
FLOT INDSATS MOD AGF I POKALEN - OG NU
GÆLDER DET VEJLE!
Gutterne
kæmpede fornemt og døde med
støvlerne på efter brændt
straffe ved 0-0, gode forsøg og et flot
reduceringsmål til 1-2, der pustede
spænding ind i kampen igen, indtil AGF
lukkede og slukkede til 1-3 ti minutter
før tid. Gennem hele kampen var
gutternes fantastiske fight akkompagneret af
divisionens bedste og gladeste kor!!
SÅDAN SKAL DET VÆRE!!
Nu gælder det Vejle på udebane, og
som gutterne har kæmpet og spillet i de
seneste kampe, risikerer vi ligefrem at
få point med hjem (shhhh.... sig ikke
ikke noget til hjemmeholdet!). Der er
selvfølgelig bustur:
Se mere her og tilmeld dig til Steen
på tlf. 4023 4979 - for det bliver
sjovt!!
KOM SÅ BRØNSHØJ!!!!!
25-09-2013:
SÅ GÅR DET
LØS!!
AGF gæster
Tingbjerg Ground i pokalen med kampstart kl.
18.15..... vi er som altid klar til at vise
superligagæsterne, hvordan man
støtter sit hold! VI
SES!!
23-09-2013:
ÅÅÅÅÅH,
BRØNSHØJ......! Fantastisk
spil i første halvleg med en
perlescoring af Wupti efter fire
førstegangsafleveringer, der totalt
spilttede horsens´ forsvar ad og
chancer til flere scoringer. Og en anden
halvleg med to hold, der sloges så
gnisterne sprang - igen med chancer til BB
for at lukke kampen - hvor Horsens
udligende efter hånd på bolden,
BB blev snydt for klokkeklart straffe for
hånd på bolden, og Horsens
sikrede sig sejren i det 4. minuts
overtid.
Der var drama for alle pengene, men selv om
øllet pludselig smagte en kende
surt, da vi blev snydt for fortjente point,
var der ikke en finger at sætte
på gutternes spil og indstillig. Alle
mand gik til stålet, og fra tribunen
rungede sangen uophørligt ud over
Tingbjerg Ground fra divisionens
suverænt bedste og smukkeste kor.
Sådan!
På onsdag gælder det AGF i
pokalen, der som bekendt er den hurtigste
vej til Europæisk fodbold. Ingen er
vel i tvivl om, at vi skal se BB mod de
(andre) store Europæiske hold, og
næste skridt går hen over AGF
onsdag aften....
ALLE MAND TIL TINGBJERG GROUND!!!
15-09-2013:
YESSSSSSSSSSSSSS!!!!
Så kom den!! Den første sejr
hjemme på Tingbjerg Ground!!! Og hvor
var det dog fortjent! Ikke noget med at
fedte sig til de tre point, men fuld skrue
fra første fløjt og
fantastisk energisk presspil, der ikke lod
gæsterne få plads og ro til at
spille bolden rundt. Weibel havde tidligt
et fantastisk langskud, som målmanden
fik fingerspidserne på og fik vippet
ud til hjørne. Presset fortsatte
ufortrødent, og Fleckner
åbnede ballet i det 14 minut efter et
skud på stolpen, hvor bolden sprang i
spil igen, og vi fik opsnappet riposten.
Bolden blev spillet flot rundt og sendt ind
over, hvor Fleckner sikkert scorede med
hovedet til 1-0.
I det 20. minut slog Nøhr til efter
en fantastisk solotur på venstre
fløj, hvor han fra baglinien helt
utroligt fik hamret bolden i nettet til
fortjente 2-0. I det 38. minut troede de
fleste på Tingbjerg Ground, at der
for alvor blev lukket og slukket til 3-0
på endnu et flot hovedstød,
men scoringen blev annulleret, så
stillingen var 2-0 ved
pausen.
Efter pausen lagde gutterne igen super flot
ud, men efterhånden som kampen skred
frem, trak vi os længere tilbage og
lod gæsterne overtage mere af
spillet, mens vi hele tiden ventede
på det kontraangreb, der for alvor
kunne lukke kampen. Dét fik vi lov
til at vente nervepirrende længe
på, og undervejs kunne noteres store
chancer - som da Bjergsted med en behersket
inderside sendte bolden forbi tomt
mål - men i overtiden slog Alex
endelig det sidste søm i til yderst
fortjente 3-0.
Hatten af for Bo og gutterne, der har vendt
skuden og i de seneste 5 kampe har
været bedste hold på banen. Det
lover godt for de næste kampe, og
første bule på vejen mod
Champions League bliver Horsens på
Tingbjerg Ground nu på lørdag
kl. 15..... Alle mand til Tingbjerg Ground
og syyyyng for dælen!!!!
KOM SÅ BRØNSHØJ!!!
09-09-2013:
ENDNU EN FLOT UDESEJR!
Gutterne
fortsætter med at imponere, og
på fyn resulterede det i endnu tre
dejlige point på kontoen efter en
flot kamp med masser af spil og chancer til
vores sort/gule favoritter - tilsat
skønsang fra de mange medrejsende
Hvepse! Igennem første halvleg var
hjemmeholdet sjældne gæster i
vores ende af banen, og de få gange
det var ved at blive farligt, var Dannevang
en sikker sidste skanse. Kort før
pausen kom belønningen for en fornem
indsats, da Weibel spillede Dalgaard fri,
så han sikkert kunne score med
hovedet til 0-1.
Efter pausen fortsatte presset mod
hjemmeholdet, men omkring 5 minutter inde i
anden halvleg opstod en tilfældig
chance, som hjemmeholdet udnyttede til at
udligne til 1-1. Heldigvis slog det ikke
gutterne ud, og i det 57. minut kronede
Mikkel Nøhr et angreb med flere
åbne chancer med sejrsmålet til
1-2.
Hjemmeholdet var lige ved at få
udlignet ca 20 minutter før tid, men
Dannevang var på pletten med en
dobbeltredning, så alle tre fortjente
point kom med hjem til Tingbjerg Ground.
Lørdag kl. 15.00 gælder det
Vendsyssel FF hjemme på Tingbjerg
Ground. Vendsyssel FF er en overbygning af
Hjørring og Frederikshavn fI, og
sammenslutningen har lagt flot fra land med
10 point og en 6. plads efter de
første syv runder. Der er ingen
tvivl om, at der venter vores favorithold
en hård kamp, men med den den flotte
indsats i de seneste tre kampe og
divisionens bedste og smukkeste kor i
ryggen, er der ikke grund til
pessimisme.... Fuld fart frem!!!
KOM SÅ
BRØNSHØJ!!!!!!!!!!
01-09-2013:
FORFÆRDELIG LØRDAG
PÅ TINGBJERG GROUND
Gutterne gjorde
sådan set alt det rigtige, men
alligevel stod vi tilbage med en underlig
smag i munden på tribunen efter
kampen. For på trods af flot fight,
vilje, smukt spil og en masse enorme
chancer stod der 1-3 på tavlen, da
dommeren fløjtede kampen af.
Tørnes´ drop i et 24. minut
som, på trods af at Andreas Moos blev
noteret for scoringen, fra tribunen
grangiveligt lignede et vaskeægte
selvmål, blæste lidt liv i
gæsterne, der indtil da var
slået helt omkuld af
Brønshøjs totaloffensiv. Men
selv efter den kolde spand vand, som
udligningen og scoringen til 1-2 godt 10
minutter senere var, fortsatte vi med at
dominere, og burde have ført
komfortabelt inden pausen.
Efter pausen var der stadig masser af saft
og kraft i vores gutter, og med det hav af
chancer vi producerede, er det komplet
uforståeligt, at det ikke lykkedes at
få bolden i rusen.
Udover dét som Fredericias
målmand tog sig af kan nævnes
to forsøg på overliggeren og
en enkelt på stolpen.... og at
gæsterne så til allersidst kom
på 1-3 efter et selvmål af
Berthelsen (det skal lige med, at havde
Berthelsen ikke forsøgt at komme
på tværs, havde en fri mand med
garanti scoret alligevel), sætter
bare prikken over i´et på en
kamp, hvor spil og chancer i dén
grad burde have udløst en sikker
hjemmesejr!
Nu gælder det Marienlyst på
udebane i noget, der uden overdrivelse kan
betegnes som en bundgyser. Marienlyst
imponerede ved at slå Vejle på
udebane, men kan vi finde niveauet fra
kampene mod Lyngby og Fredericia (og
effektiviteten foran mål!!),
bør vi vinde. Husk, der er
bustur til det fynske - se mere her og
tag med for at synge gutterne til en
ekstremt vigtig sejr!
OG KOM SÅ FOR HELV...
BRØNSHØJ!!!
25-08-2013:
FORTJENT SEJR I LYNGBY!
Gutterne
fortsatte i Lyngby, hvor de slap i Hobro og
hvor de iøvrigt burde have vundet
efter en flot kamp! I lyngby var der igen
vilje fra første fløjt, og de
godt 150 sortgule (laaangt!) bag det ene
mål blev vidner til en
mandfolkeindsats med vilje, gejst og
tætte markeringer krydret med flot
BB-spil og fine
kombinationer!
Vi havde hørt om Lyngbys vikinger,
så for at være på den
sikre side, havde vi også medbragt
vores egen Hvepse-Viking, der passede godt
på os gennem hele kampen, mens vi
sang og sang og sang og saaaang!!
Efter bare 10 minutter fik vi for
første gang noget at juble over, da
Casper Henningsen fladt hamrede en
frisparksbold udenom muren og i nettet helt
ude ved stolpen. Alt for kort efter
udlignede Lyngby dog til 1-1 efter et
frispark, som dommeren vist var den eneste,
der så, og var der ikke flere garn
inden pausen.
Efter pausen lagde gutterne igen flot ud,
og bare otte minutter efter pausen var
Jacob Berthelsen på pletten og sendte
kuglen i nettet efter et frækt
hjørnespark (se rigtig ægte
levende billeder af scoringen i vores
facebookgruppe!), og så var der
stille lidt.
Vi trak os lige så stille
længere tilbage på banen, mens
vi ventede på den afgørende
kontra, som for alvor ville lukke kampen.
Den kom, men vi fik lov at vente
længe på den, for først
i det næstsidste minut satte
Alexandar Lazarevic på kanten af
feltet temmelig blæret støvlen
på en aflevering uden at bruge tid
på at tæmme bolden - og sendte
den i en perfekt bue over Lyngbys
målmand og i det fjerneste
hjørne til 1-3.
Fest og sang var der hele vejen gennem
kampen på vores afsnit bag
målet, og gutterne gjorde deres for
at holde festen igang med en flot og
virkelig vigtig udesejr!
Fremgangen fortsætter, og vi venter
spændt på, hvad Bo og gutterne
har til os på lørdag,
når Fredericia kigger forbi!
KOM SÅ BRØNSHØJ!!!
18-08-2013:
NEDERLAG OG FREMGANG I HOBRO
Gutterne
sloges for sagen og havde fortjent at vinde ude
mod divisionens tophold, men skarpheden foran
mål kunne have været bedre!
På trods af den magre pointhøst i
efteråret, er der grund til optimisme.
Kamp for kamp bliver holdet spillet bedre
sammen, og et blik på tabellen
afslører, at vi på ingen
måde er hægtet af. Lyngby, AB og
Marienlyst ligger lige over os med henholdsvis
3, 3 og 1 point.
Næste rundes kamp ude mod Lyngby er
derfor en ekstremt vigtig én af slagsen.
Lyngby virker langt fra overbevisende, og med
en smule held bliver kampen mod
Lyngby denne sæsons vendepunkt, hvor
fine takter endelig kan veksles til hård
valuta i form af tre dejlige point.
Lyngbys vikinger skræmmer os ikke, for vi
har selv et eksemplar eller to af slagse -
oven i købet i de rigtige farver med
striber, glimt i øjet og det hele!!
Vi kommer selvfølgelig og synger, og der
er brug for DIN smukke stemme - alle mand til
Lyngby! KOM SÅ BRØNSHØJ!!!
14-08-2013:
DEBATTEN ER DØD.....
Efter store tekniske problemer hos
leverandøren af vores debatforum, som
betød laaaaaange og hyppige nedetider,
har vi valgt at droppe vores
debatforum. Men fortvivl ikke, for vi
siskuterer videre på livet
løs i vores Facebookgruppe!
14-08-2013:
SIKKER 0-2 POKALSEJR UDE MOD
FREDENSBORG
De
medrejsende rapporterer om fuld kontrol og en
sikker sejr, hvor gutterne kørte den hjem
uden at overanstrenge sig med dejlig sort/gul
stemning blandet de mange medrejsende på
lægterne! De to kasser blev sat ind af
Nøhr og Højre, og de tæller
selvfølgelig med i målaktieregnskabet,
hvor der iøvrigt kan vindes fine
præmier - så husk at købe din
målaktie, hvos du ikke allerede har gjort
det!
Udover den sikre sejr med billet til næste
runde af pokalen kan noteres to flotte scoringer og
endnu en kamp i benen til vores nye hold, der
dermed kom et nøk videre mod for alvor at
blive spillet sammen....
På lørdag venter en svær opgave
ude mod Hobro, der har lagt stærkt ud med tre
sejre og en målscore på 9-2.......
13-08-2013:
HUSK POKALKAMPEN MOD FREDENSBORG
TIRSDAG! Gutterne tørner ud i
pokalen tirsdag kl. 18.30 for at tage den
kortest mulige vej til europæisk
bold. Kampen spilles på Fredensborg Stadion,
Kastanievej 16A, 3480 Fredensborg. Tag med og
se gutternes første skridt mod de rigtig store
kampe!
04-08-213:
NEDERLAG I SLAGET OM MOSEN Efter
en lige og intens kamp med over 1000 tilskuere,
måtte gutterne bide i mosetørven og for en
stund udlåne mosen til naboerne fra AB.
Efter 0-0 ved pausen og et par nydelige muligheder til
begge hold - heraf den største til AB, hvor
Tørnes´ fingerspidser og overliggeren kom
i vejen - kom der gang i målscoringen i anden
halvleg.
Første mand til at sende bolden i nettet var
Bræmer, der i anden halvlegs femte minut fik
sidste tå på bolden og bragte
gæsterne foran 0-1. ABernes glæde holdt
dog kort, for bare syv minutter efter blev Wupti
revet omkuld i feltet, og på det
efterfølgende straffespark var Casper
Henningensen sikkerheden selv: 1-1.
Desværre jublede vores gutter lidt for
længe sammen med alle os på
lægterne. For mens vi alle stadig havde
armene oppe i glæde, skyndte ABerne sig ned
og lagde nydeligt bolden i nettet til 1-2, der
også blev kampens resultat. I slutminutterne
blev Weibel helt korrekt præsenteret for
sit andet kort efter effektivt at have stoppet et
kontraangreb med en lidt forsinket tackling - og da
han allerede havde modtaget ét
(uforståeligt!!) af slagsen, måtte BB
kæmpe 10 mod 11 i de sidste minutter.
Indstillingen fejlede ikke noget, og spillet var
overraskende flot i betragtning af, at de seneste
forstærkninger nærmest var
fløjet ind kort før kampen. På
tribunen blev der som altid sunget flot, så
bortset fra resultatet var det en laber
eftermiddag, hvor der oven i købet var 14
Hvepse på banen. Tre af dem havde dog
desværre taget forkerte trøjer
på.... ak, ja... sådan kan det
gå!!
01-08-2013:
SÅ GÅR DET
LØS!Efter et par usædvanligt
stille sæsoner har det været lige
så meget gang i svingdøren, som der
plejer at være. Væk er Minor, Raun,
Jørgensen, Leth og som rosinerne i
pølseenden Drejs, Ibenfeldt og Bræmer,
der alle tre skifter til AB i den forkerte side af
mosen.
Den anden vej er kommet Casper Henningsen fra
FCV, jesper Fleckner fra Frem, Kasper
Sørensen fra Sydvest, Casper
Højer Nielsen og Pierre Larsen fra FCK
samt Aleksandar Lazarevic fra Avarta.
Målmandsposten er stadig et åbent
spørgsmål, som forhåbentlig
bliver løst inden søndagens kamp
ude mod Silkeborg.
På tribunen er vi der stadig alle mand og
er klar til at synge gutterne frem som vi
plejer. På dét punkt er intet
forandret, og gutterne kan som altid forvente
at bliver forkælet af divisionens bedste
supportere!
HUSK busturen til
søndagens kamp mod Silkeborg:
Mødetid kl 8.15 (afgang kl. 8.45) Prisen
er 350 kr., og der er bindende tilmelding til
Claus på tlf. 28 51 07 47 Skyyyyynd dig,
for der er næsten udsolgt!!!!
|
|