Velkommen

til

Hvepsene Supports

Fan side

Nyheder



Mål-aktier

Opdateret 28. Juli 2019

På grund af de mange jubilæums-aktiviteter i foråret, holdt vi en pause med mål-aktierne. Men nu er vi stærkt tilbage, og du har derfor mulighed for at støtte divisionsholdet ved at tegne dig for målaktier.

Det koster 100,- kroner at blive målaktionær for en halvsæson. Derudover koster det 10,- kroner pr mål, som divisionsholdet scorer i turnerings-og pokalkampene. Der er loft ved 20 scoringer, så det kan højst komme til at koste 300,- kr.

De 100,- kr. kan betales på følgende måde:
  • Mobilepay til 2268 4468
  • ved overførsel af beløbet til vores konto: 0400 4015691781

  • PRÆMIER
  • 1. præmie: 1.000,- kroner
  • 2. præmie: 600,- kroner
  • 3. præmie: 400,- kroner
  • 4.-5. præmie: Hue + halstørklæde fra BBs kollektion

  • Husk at skrive, at betalingen vedrører målaktie-tilmelding. Send ligeledes en mail til hh@bbpf.dk indeholdende dit for- og efternavn samt adresse. Når halvsæsonen er færdigspillet, eller de 20 scoringer er nået, sendes opkrævninger ud til mål-aktionærerne. Umiddelbart efter betalingsfristens udløb, trækkes der blandt indbetalerne lod om de fine præmier.

    Busture

    Opdateret 11. August 2019

    Busture efterår 2019

    Vi planlægger at gennemføre 3 busture her i efteråret, så sæt allerede nu kryds i kalenderen:

    4/8 Holbæk (Afviklet)

    22/9 Slagelse (Se mere under Busture)

    19/10 Hillerød

    Nyt flag!

    Opdateret 20. JUNI 2016

    Robust kvalitet. Måler 64*100 cm med løbegang i siden. Leveres uden pind.

    Medl.pris 150 kr.

    Normalpris 200 kr.

    Bestilles via Merchandise Her.

    DANMARKS BEDSTE ER HVEPS

    Opdateret 3. MARTS 2016

    Der skal fra supporterne lyde et kæmpe stort tillykke til vores supporter Nicklas Strunck Jakobsen, der på kalenderens sidste vinterdag d. 29. februar 2016 modtog DBU's U17 Talentpris for 2015. Nicklas, der til dagligt spiller for FC Nordsjælland i Farum, har været supporter siden 2010. Han er vellidt blandt supporterne og en populær deltager, når supporterne arrangerer busture. Han var med i studiet under indspilningen af slagsangene i ARK Studio for 2 år siden og har været flittig gæst på Tingbjerg Ground, når træning og kampe har muliggjort det. Hvepseblodet i årerne stammer muligvis fra mor Marianne, der i ungdomsårene slog sine folder i netop Brønshøj Boldklub og sidenhen dameholdet i Stenløse. At æblet ikke falder langt fra stammen, vidner far Kenn Jakobsens bedrifter om, da han bag sig har en fin karriere i blandt andet Vanløse IF, hvor han et år blev årets seniorspiller.

    Endnu en gang TILLYKKE Nicklas. Vi håber, at du fortsat kigger forbi BB, når dine mange kampe for FC Nordsjælland og landsholdet tillader det.


    På billederne ses Nicklas sammen med U17 landstræner Jan Michaelsen ved prisoverrækkelsen hos DBU i Brøndby, til BB-træningskamp i Parken mod FCK, til udekamp samt på plads i ARK Studio. Bag billederne står Marianne Jakobsen, Susanne Brygger samt TV-Bella.

    FLYVENDE HVEPSEN VERNER ER LANDET!

    Opdateret 20. OKTOBER 2015

    Vores maskot Hvepsen Verner rundede i foråret 10 år. De mange år med rigtig mange optrædener ved hjemmekampene prægede dragten i en sådan grad, at yderligere reparationer ikke længere var muligt. I supporterbestyrelsen satte vi os derfor for at fremskaffe en frisk version af Hvepsen Verner. Dette arbejde skulle vise sig ikke at blive helt nemt. Til sidst lykkedes det dog med hjælp fra en lidt uventet, men egentlig helt oplagt kant. Mere om dette senere.

    Hvepsen Verner har virkelig været en kvalitetsmaskot, så i første omgang prøvede vi, desværre uden held, at opspore Verners hjemstavn i San Diego på den amerikanske vestkyst, hvor Verner oprindeligt kom fra tilbage i 2005. Næste step bragte en dansk leverandør på banen. Efter et langt forløb med gennemfotografering af Verner og megen mailkorrespondance, blev der pludselig helt stille fra leverandørens side. Ingen svar på vores mails og komplet tavshed på telefonen. Ud på internettet igen, der atter blev gennemtrevlet. Kinesiske hjemmesider lovede guld og grønne skove til meget lave priser. En nærmere undersøgelse af anmeldelser fra overvejende utilfredse kunder gjorde, at vi fravalgte den kinesiske forbindelse. Der var skrækeksempler på varer, der blev leveret i ringe kvalitet og i forkerte farver. Tænk hvis Hvepsen Verner kom hjem fra østen med grønne og hvide striber og måske lignede en ugle! Det ville vi ikke risikere. Tilbage til USA. Der måtte da være en kvalitetsleverandør ’over there’. Og ja, til sidst lykkedes det. Et firma i Minneapolis kunne levere varen og det endda i en opdateret version med vinger. Der var bare den hage ved det, at de kun ville levere til en adresse i USA til nogen frustration for supporterkassereren. - Øv. Hvad nu? Kender vi nogen i USA? - Ja, König, kom det fra Brønshøj legenden Patrick ’Tronaldo’ Tronborg. Og den var Brønshøjs tidligere målbomber Danni König straks med på.

    - Jeg er jo en rigtig Brønshøj dreng, så det glæder mig, jeg kan hjælpe, fortæller Danni König fra Oklahoma City, hvor han netop har afsluttet en flot sæson for OKC Energy FC i USL(United Soccer League).

    Hjælpen fra König satte skub i sagerne. Verner blev bestilt, betalt og leveret til Königs adresse i Oklahoma. Efter grundig modtagekontrol sendte König straks Verner videre til Danmark, hvor han efter endt toldbehandling blev udleveret til supporterkassereren.

    - Jeg tog lidt billeder efter aftale med Thomas Brygger, og jeg prøvede også lige dragten for at se, om den var, som den skulle være. Og det var den, fortsætter Danni König, der dermed blev den første hveps i den nye dragt. - Jeg er i hvert fald rigtig glad for, at jeg kunne hjælpe Jer, slutter Danni König fra USA.

    Tak til Danni König for uvurderlig hjælp med transporten fra USA til Danmark. Tak til Patrick ’Tronaldo’ Tronborg for at skabe kontakten til König. Tak til alle, der sammen med supporterne spyttede i kassen og gav et bidrag til Hvepsen Verner.

    Alt inklusive står den nye dragt i rundt regnet 10.000 gode danske kroner, så lad os alle passe godt på Hvepsen Verner.

    JULEFROKOSTEN FLYTTES TIL FORÅRET

    Opdateret 16. OKTOBER 2015

    ”Julefrokosten flyttes til foråret” – det kan man da ikke, vil flere nok mene.
    Sagen er den, at næsten hele bestyrelsen er optaget til anden side, når BB spiller sidste hjemmekamp i efteråret d. 7. november, en dato der ville have været oplagt til afholdelse af julefrokosten.
    Det er derfor besluttet, at 2015 bliver uden julefrokost. I stedet planlægger vi, at få Ibsens køkken til at lave lidt god mad efter den første hjemmekamp til foråret. Mere info følger om dette arrangement, når vi kommer tættere på.

    7-MANDS TURNERING LØRDAG DEN 19. SEPTEMBER 2015

    Opdateret 29. AUGUST 2015

    Hvepsesupporterne deltager i en 7-mands fodboldturnering på Tingbjerg Ground lørdag den 19. september 2015 fra kl. 11:00 – 13:00. Der er 4 hold i alt: Supporterne, Lord Nelson, Cafe Bergs og Nørre Pub. Der indledes med 2 semifinaler og afsluttes med den ultimative finale. Under kampene serveres kølige dåseøl til 8 kr. - så øl medbringes ikke på anlægget.
    Efter kampene, et bad og nogle øl går vi i Restauranten kl. 13:00 og indtager en fantastisk buffet fra Ibsens køkken. Efter Buffeten går vi på stadion og overværer dagens kamp mellem Brønshøj - AB Tårnby med kampstart kl. 15:00. Både spillere og tilskuere kan deltage og prisen er 150 kr. pr. person inkl. buffet og gratis adgang til stadion.

    I skrivende stund er supporternes trup ved at tage form. I hvert fald 2 målmænd er klar, og selvom det måske kunne være fristende, forventer vi ikke at bruge begge samtidig! Vi har brug for en række markspillere, så er du interesseret i at deltage enten som spiller eller kløgtig tilskuer på sidelinjen, eller har du spørgsmål, så ret straks henvendelse til formand Steen her eller på tlf. 40234979.

    Det kan kun blive festligt…

    BUSTUR TIL HOLBÆK SØNDAG D. 9. AUGUST 2015

    Opdateret 16. JULI 2015

    Brønshøj indleder efteråret i Holbæk, hvortil supporterne naturligvis arrangerer bustur. Gutterne har brug for maximal støtte fra supporterkoret, så tag med!
    Turen til Holbæk bliver den eneste bustur i efteråret, da de øvrige udekampe spilles inden for en radius af 20 km fra Tingbjerg Ground. Eneste mulighed for yderligere busture må være, hvis det skulle lykkes at komme forbi HIK i pokalturneringen. Det ser vi på til den tid. Læs mere om Holbækturen her.

    OPERATION ANPART

    Opdateret 23. juni 2015

    Så er supporternes 2-ugers indsamling Operation Anpart afsluttet. Og det med et flot resultat. Det blev til et smukt 5-cifret beløb på kr. 10.800, som vi i dag har købt anparter for. Beløbene kom fra nær og fjern og lå i størrelsesordenen fra 20 kr. og helt op i 1000 kroners klassen. Også supporternes buskasse stod åben og bidrog i slutfasen med et pænt beløb. Virkelig imponerende opbakning fra hvepsefolket. En stor tak skal lyde til alle bidragydere.


    Samlet set har supporterne i forbindelse med kapitaludvidelsen købt anparter for kr. 36.000, da der allerede inden Operation Anpart var sendt over 25.000 kr. afsted til Tingbjerg Ground.


    Det er stadig muligt at deltage i kapitaludvidelsen og købe anparter direkte hos Brønshøj Boldklub. Læs mere her.

    KAPITALUDVIDELSE

    Opdateret 16. Juni 2015

    Brønshøj Boldklub skal stille med en slagkraftig trup til de kommende kampe i 2. division og har i den forbindelse igangsat en kapitaludvidelse, hvor der kan købes tegningsretter for kr. 600 pr. styk. Læs mere om kapitaludvidelsen her:

    Da 600 kr. kan være i overkanten for mange, har supporterne, ud fra devisen "mange bække små", mandag d. 8. juni 2015 startet en hurtig 2-ugers indsamling ”Operation Anpart”, hvor alle beløb er velkomne: Kr. 5, 10, 20, 50, 100 eller mere. Sidste frist for indbetaling er mandag aften d. 22. juni 2015. Tirsdag morgen d. 23. juni 2015 gør vi status og køber anparter for hele det indsamlede beløb. Supporterne runder op, så beløbet er delbart med 600. Betaling kan ske hurtigt og kvikt ved overførsel via MobilePay direkte til Thomas Brygger på tlf. 50509789.

    Bankoverførsel til supporternes konto er også en mulighed: Reg.nr. 5022, kontonr. 0001235000.

    I alle tilfælde anbefales det at skrive ”Anpart” i tekstfeltet, så vi ved, hvad betalingen vedrører. Midtvejs i ”Operation Anpart” var der mandag aften d. 15. juni 2015 indsamlet kr. 4850.

    Vi opfordrer alle supportere til at støtte op om kapitaludvidelsen.

    Sæsonens sidste kamp

    Opdateret 10. juni 2015

    Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke har været den bedste sæson for Brønshøj, hvor det kun blev til tre sejre, og dette har selvfølgelig haft en vis indflydelse på antallet af tilmeldte til busturene, især dem til Jylland.

    Her har vi ofte måtte hive både plan B og C op af skuffen, men gang på gang er supporterne kommet afsted, enten i privatbiler eller i en mindre bus, ofte med Claus Stockmann, som chauffør.

    Busturen til Vejle var heller ikke nogen undtagelse. På trods af en prisreduktion var der kun 15 tilmeldte, men takket være 1.000 kr. fra spillerne, 1.000 kr. fra Vapers, 250 kr. fra Henrik Haslund samt 2.500 kr. fra Mikael Berggreen, der ejer Berggreen VVS, lykkedes det for Danmarks bedste supportere at komme til Vejle.

    Kl. 11.45 var der mødetid nede i klubhuset, og en halv time senere trillede bussen afsted mod Vejle. Efter det obligatoriske stop ved afkørsel 39 i Slagelse, var det så tid til ciffertips, et af de faste indslag på busturene, hvor hver supporter kunne komme med et eller flere gæt på kampens resultat.

    Ud over de 1.000 kr., havde Vapers også doneret to trøjer, hhv. Jacob Berthelsens og Jesper Fleckners, begge tidligere anførere for Brønshøj. Disse trøjer havde passagerne i bussen mulighed for at byde på, og i alt indbragte de 1.500 kr., som skal bruges til at finansiere en del af den nye Verner-dragt.

    Efter ca. 3 timers kørsel ankom bussen til Vejle Stadion og med de udleverede Divisionskort entrerede hvepsene stadionet. Her blev vi sat i det ene hjørne, hvorefter tromme og banner blev sat op, og så var vi ellers klar til at se Brønshøj tage alle tre point.

    Sebastian Lassen var da også tæt på at give os en fantastisk start, men en vis Kristian Fæste (Vejles målmand) kom i vejen, og vi kom da også frem til flere gode muligheder i 1. halvleg, men ind ville bolden ikke. I stedet for kunne Vejle tage alle 3 point takket være 2 mål i 2. halvleg.

    På trods af, at vi kun var 15 hvepse på stadion, så havde vi ingen problemer med at overdøve de andre 1.701 tilskuere på stadionet. Igen et eksempel på, at Brønshøj har Danmarks bedste, smukkeste og mest larmende kor.


    På turen hjem skulle vi så finde ud af hvem, der havde vundet i ciffertips-konkurrencen, og selvom, der normalt kigges lidt ondt på dem, der spår en sejr til modstanderen, så kunne de nok ikke klandres for at tro på en Vejle-sejr, sådan som sæsonen var forløbet, og vinderen blev Susanne Muurbech Brygger, der som den eneste blandt de 15 supportere havde gættet på en 2-0 sejr til hjemmeholdet, så hun løb med hele puljen.

    Ved en 21-tiden var vi tilbage i vante opgivelser, da bussen trillede ind på parkeringspladsen ved Tingbjerg Ground. Her stod den på spisning med spillerne, der ankom lidt senere, hvoraf menuen bestod af lækkert kød, fløde kartofler, stegte kartofler samt lidt grøn, alt sammen tilberedt af Majken Ibsen.

    Men maden var ikke det eneste, som folk havde set frem til, da der jo også var Champions League-finale, og ret hurtigt stod det klar, hvem der holdt med Juventus, og hvem der holdt med FC Barcelona, og som vi ved, så var det fans af sidstnævnte, der kunne juble højst, da kampen blev fløjtet af.

    Efter Champions League-finalen skulle årets spiller kåres af spillerne og staben omkring førsteholdet, og helt fortjent faldt valget på Mikkel Nøhr. En titel Mikkel Nøhr også blev tildelt af supporterne.

    Næste sæson hedder det så 2. division, hvor der er store chancer for en masse lokalopgør, hvor vi håber på en masse sprøde hvepsestemmer, der kan synge holdet tilbage i 1. division, men inden da, så ønsker vi alle supportere, spillere, trænere og mange flere en RIGTIG GOD SOMMERFERIE!!! FORZA BB!!!

    Nyt merchandise i Hvepsebutikken!

    Brønshøj Backpack Brønshøj Forza T-shirt Brønshøj Super T-shirt

    Lækker pose rygsæk med BB logo. Kun kr. 90 for medlemmer / kr. 100 for øvrige. Bestillingsnr. 3.

    Lækre t-shirts til en fornuftig pris. Kun kr. 125 for medlemmer / kr. 150 for øvrige. Bestillingsnr. 6 og 7.

    Bestilles via Merchandise Her.

    Flot sejr i Skive!

    Brønshøj Backpack

    Fankultur når det er bedst! Hvepse og Skibonitter i skøn forening efter Brønshøjs flotte 2-0 sejr på Skive Stadion søndag d. 12. oktober 2014. Skibonitter er gjort af samme fan-DNA som Hvepsene: Lad os da have en fest, når vi dyrker vores passion! Tak til de rare Skivefolk for god behandling, varm velkomst, varm afsked og de oprigtige ønsker om en god tur hjem. Og tak til Skives Jan Sand for billedet.

    SÅ ER VI IGANG!

    Hvepse-sang

    Du kan hygge dig med Vernes plade debut med de 5 største hits fra Tingbjerg Ground, der er blevet til i samarbejde med Ark Studio og 2700-Netavisen. Tusind tak til Kristian og Flemming for at ville bruge tid på os og for jeres helt igennem fantastiske tålmodighed med den glade flok!!!

    Klik herunder for at høre De 5 STØRSTE fra Tingbjerg Ground:

    Født i Brønshøj Boldklub

    Når jeg ser dig Brønshøj

    Hvem er det vi elsker

    Vi er på vej!

    Super Brønshøj!!

    INDMELDELSE

    HVEPSENE - Brønshøj Boldklub Support blev stiftet d. 13/2 1997. Vi har til formål at støtte Brønshøj Boldklubs 1. hold og sprede humør og glæde under kampene. Vi arrangerer busture til udekampe over hele landet, så vores hold kan få den nødvendige støtte. Vi arbejder på at få lavet halstørklæder, kasketter osv. med Brønshøj Boldklubs logo og søger gennem sponsoraftaler at opnå diverse rabatter for vore medlemmer.

    Medlemskab

    af HVEPSENE - Brønshøj Boldklub Support koster 200 kr. om året for voksne og 60 kr. om året hvis du ikke er fyldt 18.
    Det eneste der kræves er, at du sender os en mail med navn og adresse Klik her, og indbetaler kontingentet for perioden på vores konto i Jyske Bank - se nedenfor. Så får du automatisk tilsendt dit personlige medlemskort, når indbetalingen er registreret. Vi glæder os til at se DIG som medlem!
    Regnr.: 5022
    Kontonr.: 0001235000

    Det er også muligt at betale direkte til Thomas på tlf. 50509789 via MobilePay.

    For den ringe sum får du

    ud over det festlige samvær med andre Brønshøjfans, følgende:

    • Medlemskort

    • Nyhedsbreve

    • Rabatordning til hjemmekampe

    • Billige busture til udekampe

    • Fester og andre sjove arrangementer

    • 15 % rabat hos Sports Store på alle ikke nedsatte varer

    • Rabat ved køb af vores merchandise.
    • Læs mere her

    Klub500

    Hvis du vil støtte divisionsholdet direkte med en økonomisk saltvandsindsprøjtning, er Klub500 lige noget for dig! I stedet for 200 kr. i medlemskontingent betaler Klub500-medlemmerne 550 kr. årligt, hvor 350 kr. overføres til Klub500-kontoen – en konto hvis midler går ubeskåret til divisionsholdet.

    Blandt Klub500-medlemmerne trækker vi lod om 5 sæsonkort til hjemmekampene på Tingbjerg Ground.

    Hvepsene

    Brønshøj Boldklub Support

    Ruten 2

    2700 Brønshøj

    info@hvepsene-support.dk

    Bestyrelsen

    Bestyrelsen består efter generalforsamlingen d. 2. april 2019 af følgende:

    Steen Jørgensen

    Steen Jørgensen

    Formand: email

    Thomas Brygger

    Næstformand / kasserer: email

    Niels Bjørn Hansen

    Best.medlem

    Jan Christensen

    Best.medlem

    Susanne Brygger

    Best.medlem

    Charlotte Jørgensen

    Best.medlem

    Revisor

    Hanne-Dorte Jensen

    Revisor

    Suppleanter

    Jens Kristian Jensen

    1. suppleant

    Henrik Haslund

    2. suppleant

    Christian Haslund

    Revisorsuppleant

    Og lidt fra historiebøgerne.


    Formænd siden stiftelsen:




    Steen Jørgensen | 2014-
    Sune Lillie | 2005-2014
    Tonny Andreasen | 1997-2005
    Steen Jørgensen
    Sune Lillie
    Tonny Andreasen

    Brønshøj Boldklub

    Tingbjerg Idrætspark

    Ruten 2

    2700 Brønshøj

    bronshoj@bronshojboldklub.dk

    Merchandise

    Velkommen i butikken, hvor du kan købe lækre sager - og samtidig støtte BB, da overskuddet går ubeskåret til divisionsholdet!

    Du kan ikke betale med Dankort, men det er alligevel let at handle, blot du følger disse to trin:


      1. Send os en mail med (klik her):
      Navn og adresse (og medlemsnr, hvis du er medlem)
      Bestillingsnr.
      Antal
      Husk også at angive størrelse ved køb af tøj samt ønsker vedr. tryk af navn og rygnr. ved køb af spillertrøje

      2. Indsæt beløb du har handlet for (+ 100 kr. i porto) på vores konto:
      Reg.nr.: 5022
      Kontonr.: 0001235000


    Det er også muligt at betale direkte til Thomas på tlf. 50509789 via MobilePay.

    Hvis du vil spare portoen, kan der aftales tid og sted for afhentning fx i forbindelse med kamp. Dette aftales pr. mail i forbindelse med bestillingen.

    Leveringstider:
    Ordrer indeholdende trøjer: 1-2 uger
    Ordrer uden trøjer: 1 uge

    Bemærk!! At vores motiver og produkter er omfattet af lov om ophavsret, og at det derfor selvfølgelig ikke er tilladt at kopiere dem.



    Verners personlige kaffekrus
    Verners personlige kaffekrus

    Vis flaget i kaffestuen på jobbet og alle andre steder, hvor man kan nyde en dejlig kop kaffe!

    Bestillingsnr. 1

    Medl.pris 60 kr. Normalpris 70 kr.
    Klistermærke med Verner til bilen
    Klistermærke med Verner til bilen

    Gør venligt dine medtrafikanter opmærksom på, at her kører en ægte sort/gul. Klistrer ubønhørligt og holder i al slags vejr!
    (h:17 cm, b: 20 cm)

    Bestillingsnr. 2

    Medl.pris 25 kr. Normalpris 30 kr.
    Spillertrøje
    Spillertrøje

    Intet mindre end Danmarks smukkeste fodboldtrøje! Inklusiv tryk af klublogo på brystet samt navn og nummer på ryggen. Størrelse: S/M/L/XL/XXL
    Børn: 6år/116cm - 8år/128cm - 10år/140cm - 12år/152cm - 14år/164cm

    Bestillingsnr. 4

    Medl.pris 400 kr. Normalpris 500 kr.
    Postkort med billede af TIFO´en
    Postkort med billede af TIFO´en

    til kampen mod AGF på Tingbjerg Ground i efteråret 2010 (1-0 til BB)

    Bestillingsnr. 11

    Medl.pris 5 kr. Normalpris 7 kr.
    Klistermærker med supporternes logo
    Klistermærker med supporternes logo

    A4-ark med 10 stk.

    Bestillingsnr. 12

    Medl.pris 30 kr. Normalpris 35 kr.
    Klassisk stribet BB-hue og BB-halstørklæde
    Klassisk stribet BB-hue og BB-halstørklæde

    fra dengang far var dreng og stod og frøs med rød næse til BB´s kampe i den bedste række!

    Bestillingsnr. 13

    Hue
    Medl.pris 90 kr.
    Normalpris 100 kr.
    Halstørklæde
    Medl.pris 90 kr.
    Normalpris 100 kr.
    Hue og halstør-
    klæde
    Medl.pris 150 kr.
    Normalpris 180 kr.
    Lækre vævede BBlogoer
    Lækre vævede BBlogoer

    I topkvalitet lige til at stryge på din yndlingstrøje, underbukserne og alle andre steder

    Bestillingsnr. 14



    7,5 cm
    Medl.pris 30 kr.
    Normalpris 40 kr.
    6,5 cm
    Medl.pris 20 kr.
    Normalpris 30 kr.
    Nyt flag
    Flag

    Robust kvalitet. Måler 64*100 cm med løbegang i siden. Leveres uden pind.

    Bestillingsnr. 15


    Medl.pris 150 kr. Normalpris 200 kr.

    Årets Supporter / Spiller




    Oliver Hansen

    Årets Supporter 2018

    Årets Supporter kåres efter hvert kalenderår af bestyrelsen. Der lægges stor vægt på at kåre et medlem, der repræsenterer Brønshøj Boldklub og HVEPSENE - Brønshøj Boldklub Support på værdig vis - et medlem, der aktivt og positivt støtter Brønshøj Boldklubs 1. hold og spreder humør og glæde under kampene.
    Navnet på Årets Supporter kommer i glas og ramme, der hænges op i BB´s klubhus. Undtagelsesvis er der enkelte gange kåret to supportere, hvor den ene ikke kan nævnes eller fremhæves uden den anden.

    Følgende har haft den store ære at blive kåret:

    2017 - Sune Lillie
    2016 - Henrik Haslund
    2015 - Jens & Hanne Jensen
    2014 - Christian Haslund
    2013 - Henrik Jørgensen
    2012 - Palle Silberg
    2011 - Anja Malmgaard
    2010 - Jannich Steinke
    2009 - Steen & Charlotte Jørgensen
    2008 - Kim Jensen
    2007 - Charlotte Brygger
    2006 - Egon & Ulla Faber-Pedersen
    2005 - Jonathan Clivaz Nielsen
    2004 - Claus Stockmann
    2003 - Tom Andersen
    2002 - Flemming Nielsen & Rosalie Larsen
    2001 - Jonathan Clivaz Nielsen
    2000 - Jonathan Clivaz Nielsen
    1999 - Bjarne Nielsen
    1998 - Poul Chr. Stokholt

    Kasper Vilfort

    Årets Spiller 2018/19

    Årets spiller kåres for hvert turneringsår af vores medlemmer, der stemmer efter kampen. Spilleren med flest stemmer får 10 point, spilleren med næstflest stemmer får 9 point etc. Således gøres resultatet uafhængigt af, hvor mange supportere der er til stede og kan stemme efter kampen.
    Navnet på Årets Spiller kommer i glas og ramme, der hænges op i BB´s klubhus.


    Følgende har haft den store ære at blive kåret:

    2017/18 - Philip Rejnhold
    2016/17 - Patrick Naundrup
    2015/16 - Lars Emil Juel Andersen
    2014/15 - Mikkel Nøhr Christensen
    2013/14 - Jesper Christjansen
    2012/13 - Kim Drejs
    2011/12 - Kim Drejs
    2010/11 - Lasse Fosgaard
    2009/10 - Nicklas Granzow
    2008/09 - Anders "Diego" Steffensen
    2007/08 - Morten Olesen
    2006/07 - Morten Olesen
    2005/06 - Morten Olesen
    2004/05 - Anders "Diego" Steffensen
    2003/04 - Kaspar Pilmark
    2002/03 - Morten Stær
    2001/02 - Morten Olesen
    2000/01 - Brian Kaus
    1999/00 - Carsten Schrøder
    1998/99 - Claes de Flon
    1997/98 - Brian Kaus

    Kampens Spiller


    Stem på kampens spiller ved alle BB kampe.
    Send en SMS med kamp bb ## til 1919 (## er spillerens nummer)



    Efterår 2019

    16/08/2019

    Brønshøj | HIK - Nicolai Clausen

    11/08/2019

    Avarta | Brønshøj - Jacques Bang Sørensen

    04/08/2019

    Holbæk | Brønshøj - Gustav Therkildsen

    Forår 2020

    Busture

    Opdateret 11. August 2019

    22. September - Slagelse

    22. September - Slagelse

    Pris: Voksne 100 kr. (ikke-medlemmer, 150 kr.)
    Børn under 18 år, 50 kr. (ikke-medlemmer, 100 kr.)
    Børn under 10 år, 25 kr. i selskab med en betalende voksen
    Mødetid på Tingbjerg Ground kl. 11:00.
    Vi kører kl. 11:30.

    BEMÆRK! Priserne er inkl. billet til kampen!

    Betaling via MobilePay skal ske til Thomas Brygger på tlf. 50509789 samtidig med tilmelding.
    Husk at skrive deltagernavn samt bustursnavn i beskedfeltet.
    (I tilfælde af aflysning tilbagebetales beløbet)

    På turen sælger vi øl og sodavand til yderst fornuftige priser.
    Vi kører i 50 personers bus med toilet.
    TILBUD til ikke-medlemmer:
    Tag minimum 2 venner/veninder med på busturen, så kommer alle med til medlemsprisen på 100 kr.

    Arkiv

    created by: Kim Christoffersen